Created by
Joachim

Produktudvikler

hos LEGO Koncernen

Joachim designer LEGO®’s gearkasser fra idé til masseproduktion

Som produktudvikler hos LEGO Koncernen er Joachim med til at skabe legetøj, som alle kender og sætter pris på. Det er så mange muligheder med plast, siger han.

Navn: Joachim Lysemose

Alder: 27 år

Uddannelse: Diplomingeniør i integreret design fra Syddansk Universitet i Odense.

Arbejdsplads: LEGO Koncernen

Titel: Produktudvikler

 

Hvad laver du på dit job?

Jeg er produktudvikler i udviklingsafdelingen for mekatroniske produkter hos LEGO Koncernen. Det vil sige, at jeg udvikler mekanikken til de mere komplekse produkter. Jeg designer fx gearkasser fra koncept til masseproduktion. Næsten det hele er i plast, selvom det er elektronikprodukter.

Der er meget få arbejdsdage, som er ens. Mit job består meget i tegnearbejde, konstruktion, brainstorm og problemløsning. I afdelingen får vi både problemer leveret, som vi skal løse, og vi finder selv på nye idéer, der kan bruges til produkter.

Fordi det er en udviklingsafdeling, så går der typisk tre år, fra vi begynder at udvikle et koncept, til du kan købe det i butikken. Jeg har foreløbig kun været i hos LEGO Koncernen i to år, så den figur, jeg er fotograferet med, er udviklet af folkene i min afdeling – men det er produkter som den, jeg lige nu arbejder på.

 

 

Hvordan var din uddannelse relevant for dit job?

På min uddannelse i Odense var der kun ét kursus om plast, som også var meget kort. Jeg kom i praktik hos LEGO Koncernen og skrev mit afgangsprojekt hos dem, og det var i min praktikperiode, at jeg rigtig begyndte at lære noget om plast og få en interesse for det. Det blev først rigtig sjovt, da jeg kom ud og prøvede det. Det meste kan godt være lidt teoretisk og tørt, når man kun lærer det på en uddannelse.

 

Hvorfor mener du, at man skal tage en uddannelse med fokus på plast?

Der er så mange muligheder med plast. Det er meget bredere, end man tror. Der er ingen virksomheder, der kan undgå plast – alle har berøring med det. Stål er tit hovedfokus på uddannelser som min, men det er ikke det, man ser i virksomhederne. Der er mange flere muligheder med plast. Plasten kan være lige så hård som stål, men det kan også have mange andre egenskaber. Man lukker ingen døre med plast, man åbner kun nye.

 

Hvad laver du om 10 år?

Måske jeg gerne vil være mindre konstruktør og mere beslutningstager. Men for at kunne det, har jeg brug for den viden, jeg får, ved at lave det, jeg laver nu.

Alex Kvalitetsansvarlig

Alex kan godt lide at finde nye ideer ved at nørde helt ned i tallene og derefter tage sin idé og overføre den til praksis. Det er han god til, for Alex’ løsninger kan spare hans virksomhed for mange millioner kroner.

Læs mere om Alex >
Læs mere om Alex
Joachim Produktudvikler

Som produktudvikler hos LEGO Koncernen er Joachim med til at skabe legetøj, som alle kender og sætter pris på. Det er så mange muligheder med plast, siger han.

Læs mere om Joachim >
Læs mere om Joachim
Josephine Kvalitetsingeniør

Det er sjældent to dage er ens, når Josephine arbejder med at lave løbende forbedringer i produktionen hos Grundfos.

Læs mere om Josephine >
Læs mere om Josephine
Julia Senior planning analyst

Julia Pauli arbejder som ingeniør hos LEGO. Det gør hende glad og stolt, at børn og voksne over hele kloden leger med det produkt, som hun er med til at lave.

Læs mere om Julia >
Læs mere om Julia
Kristine PTA studieassistent

Fiberline Composites leverer produkter vindmølleindustrien og til byggeriet. Her arbejder Kristine Wilhelm Lund som ingeniør med at styre store projekter fra start til slut.

Læs mere om Kristine >
Læs mere om Kristine
Søren Sales & Development Representative

Søren hjælper i sit job de danske virksomheder, der fremstiller produkter i plast med at finde frem til den rigtige plasttype. Det kræver både kommerciel og teknisk forståelse.

Læs mere om Søren >
Læs mere om Søren